- Onsdag, 12. februar 2014

Godt 25 spillere var mødt op til standerhejsningen.
SULDRUP: Lørdag den 1. februar var der standerhejsning for U19 og herresenior.
Til trods for det kolde vejr var der mødt godt 25 herrer op til en god omgang fodbold træning.
Spillerne startede udenfor med at hejse flaget og byde alle spillere velkommen til den nye sæson.
Vejret egnede sig ikke til udendørs træning, så træningen foregik i hallen.
Efter træningen bød klubben på den sædvanlige omgang suppe, og derefter afholdt det nye trænerteam spillermøde, hvor visionerne og målsætninger blev fremlagt.

