- Onsdag, 29. august 2012
SØRUP: Den første torsdag i september starter Sørup Sangkor på sin fireogfyrre-tyvende sæson.
Sørup Sangkor er et fire-stemmigt blandet kor med 30-35 medlemmer, som fra nær og fjern hver torsdag aften, fra september til maj, samles i Sørup Forsamlingshus, hvor sangglæden og det sociale samvær trives. I koret er nye medlemmer altid meget velkomne.
Korets repertoire består fortrinsvis af klassiske danske sange, men også nyere sange er på programmet.
Sørup Sangkor optræder gerne bl.a. på plejehjem og i kirker, hvor der gives jule- og forårskoncerter.

