- Tirsdag, 14. februar 2012
STØVRING: Formand Michael Aalestrup bød de fremmødte velkommen til generalforsamlingen.
Som det første punkt blev Vagn Sandersen valgt som dirigent. Han kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig varslet, da den havde været annonceret rettidigt i lokalavisen.
Herefter blev ordet givet til Michael Aalestrup, som fremlagde formandens beretning for 2011. Michael Aalestrup kunne berette, at vi i år har haft et medlemstal på 350, som er meget stabilt i forhold til tidligere sæsoner. På den sportslige side har klubben fire seniorhold og ni ungdomshold med i
Der deltager også rigtig mange af ungdomsspillerne i individuelle stævner, hvor der er opnået mange flotte resultater gennem sæsonen. I 2011 har Støvring Badminton også selv afholdt flere ungdomsstævner, og et meget aktivt ungdomsudvalg har også afholdt flere gode sociale aktiviteter med meget stor tilslutning. Til sidst sluttede formanden med at takke klubbens mange frivillige hjælpere og sponsorer, der sammen gør det muligt at drive en badmintonklub på denne størrelse. Formandens beretning blev godkendt.
Efter formandens beretning, var det tid til fremlæggelse af årets regnskab. Kasserer Ole Dupont fremlagde et regnskab med et resultat på blot minus 737 kr. Der var budgetteret med et større underskud, men klubben har formået at øge sine indtægter og desuden indføre visse besparelser. Regnskabet godkendtes.
Beretningen fra hovedbestyrelsen blev fremlagt af Michael Aalestrup. Her havde der været arbejdet med, at danne en ny forening, hvor flere af byens sportsgrene skulle samles. Ideen er dog midlertidigt sat i bero. Det medfører, at bestyrelsen i SIF Badminton skal have udarbejdet nye vedtægter i løbet af 2012.
De næste punkter på dagsorden var valg. Formand Michael Aalestrup var ikke villig til genvalg. I stedet blev Birgit Midtgaard valgt som ny formand. Til bestyrelsen ønskede Mads Stenstrop, Ulrik Stavad og Louise Stenstrop ikke genvalg. Nye medlemmer blev Lotte Bjørn og Kirsa Løber. På den måde består den nye bestyrelse af fem medlemmer mod tidligere syv medlemmer. Det er et bevidst ønske fra klubbens side, at fortsætte med fem medlemmer, da man netop har tilknyttet Michael Sandersen som sportschef i klubben.
Denne funktion skal nemlig aflaste bestyrelsen på en række områder omkring ungdomsafdelingen.
Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.
Under eventuelt var der stor ros til den afgående formand Michael Aalestrup efter 6 år på posten. Han har i perioden ydet en kæmpe indsats for klubben.

