Af: DS & HH.

Mandag den 11. juni modtog børnehaven Bavnebakken Friluftsrådets Grønne Flag af borgmester Anny Winther.

Borgmester Anny Winther gav sig god tid til at snakke med børnene.

STØVRING: Børnehaven Bavnebakken har siden efteråret arbejdet med natur og naturoplevelser og tilmeldte sig på daværende tidspunkt Grønne Spirer, som er Friluftsrådets særlige initiativ for børn i dagtilbud. Grønne Spirer ønsker at motivere til mere udeliv, større miljøforståelse og flere gode naturoplevelser i børneinstitutionerne.

Børnene har blandt andet været på tur til Egholm, Rebild Bakker og været ude at flyve med drage. Børn og pædagoger har været på ture i nærmiljøet og har benyttet naturen som legeplads, har lavet mad over bål, kigget på fugle, insekter og har snakket om, hvordan man blandt andet kan spare på vandet. Børnene har deltaget med stort engagement, og både store og små har opnået større viden om naturen, og hvordan man passer på den.

Arbejdet med projekterne er blevet fotograferet og beskrevet i handleplaner, som siden er tilsendt friluftsrådet som dokumentation. 

Mandag fik børnehaven Bavnebakken således det eftertragtede Grønne Flag, som synligt bevis på, at stedet arbejder med naturen. Efter flaget var hejst, var børnehaven vært ved en lille reception for børn, forældre, personale og borgmester med boller, saftevand, kaffe og lækre frugtfade.



e-max.it: your social media marketing partner