Fredag den 13. marts – en dag, hvis man er overtroisk, nok kunne få folk til at blive hjemme. Trods det, havde omkring 100 personer fra nær og fjern fundet vej til Jazz i Støvrings andet arrangement i Stubhuset.

 STØVRING: Der blev ikke noget uheldsvangert over denne fredag aften i Stubhuset. Tværtimod blev det en aften ud over det sædvanlige med Finn Burichs New Orleans Jazzband featuring banjo/guitarspilleren og sangeren Don Vapie.
Finn Burich orkester har gæstet Støvring og Skørping flere gange med forskellige solister. De fleste husker bl.a. Lillian Boutté. Denne aften var det med Don Vapie – banjo, guitar og sang i front. Ikke en ”Hr. hvem som helst” skulle det vise sig.
Grundstammen i orkesteret bestod igen af Finn Burich (kapelmester) - trombone, Thomas L’ Etienne - klarinet og saxofon, Phil Pharnell – piano, Torben Bøtker Bjørnskov – bas og Esben Laub von Liljenskjold på trommer.
I løbet af de to sæt, som orkesteret spillede, fik vi hørt mange af de gode kendte jazz-evergreens i den efterhånden kendte Finn Burichs Orkesters stil. Meget varierende - fra langsomme jazzballader som Do you know what it means smukt sunget af Don Vapie, til hurtige numre som Big Chief. Et ægte Mardi Grass nummer fra New Orleans. Ofte tilsat lidt merenque, bossa og samba.
Hele tiden blev der skiftet på scenen. Fra to musikere til hele orkesteret, hvilket gav en dejlig variation aftenen igennem og var med til at fremhæve de enkelte musikeres formåen på deres instrument. Med Finn Burichs melodiøse trombonespil, Thomas L’Etienné elegante klarinetspil,
Esben Laub von Liljenskjold autentiske, varierende og legende trommespil, Torben Bøtker Bjørnskovs sprudlende basspil og sammen med to ægte ”New Orleanere” – Phil Phanell på piano og Don Vapie på banjo, guitar og sang, var det som at være der selv – altså i New Orleans.
Wolverines, Basin Street Blues, Asi Paré, Tail Gate, After You’re gone, My Buckets got a hole og Muskrat Ramble var nogle af de mange numre som orkesteret spillede I løbet af aftenen. Det blev også til flere opfordringer fra publikum.
Numrene blev ofte introduceret med små lune anekdoter. Don Vapie fortalte bla. at nummeret The World is waiting for the Sun to rise, var et af de obligatoriske numre en banjospiller skulle ha’ på repertoiret, for at blive regnet for en ”rigtig” banjospiller. Han viste hvordan banjoen kan bruges som et melodiøst og udtryksfuldt soloinstrument. Foruden at mestre banjoen, viste Don Vapie også i flere numre, hvordan man håndterer en jazzguitar, når man kommer fra New Orleans.
Sidste nummer inden det obligatoriske ekstranummer blev I´ll be glad when you´re dead… som samtidig var en præsentation at samtlige orkestermedlemmer med en lille solo.
Efter publikums stående applaus spillede orkesteret med Don Vapie på sang Louis Armstrongs berømte What a Wonderful World.
Ved 22.30-tiden var det hele slut og publikum kunne begive sig hjemad - endnu en stor jazzoplevelse rigere. At der kom ”publikummer” helt fra Esbjerg, Kolding, Horsens og endda Brønderslev fortæller måske, at Finn Burichs New Orleans Jazzband er værd at køre efter. Også en anden gang!