Vi taler om, at verden blev til ved Big Bang og fysikeren Steven Weinburg har i bogen ”De første tre minutter” beskrevet det mere levende end nogen anden. Et uendeligt lille punkt, hvor al energi blev frigivet på brøkdele af et sekund. Vi skal bare, på en trinitatis søndag, holde os for øje, at al denne kraft er for intet at regne mod den energi, der frigives, når et lille barn døbes, for da er det Gud selv, der åbner sig, åbner sine arme og løfter et menneske op til sig og ind i sig, ind i sit rige, sit uendelige og varme hjerterum, der er uendeligt større end det kolde himmelrum.
Gud kunne godt med magt stoppe alle krige og dermed tage vor frihed fra os, men dette at gøre noget med magt, det kalder Gud afmagt. Hvad kræver mest magt, at udslukke alt liv med en atombombe eller føde et velskabt barn til verden? Det sidste kræver uendelig meget mere magt, og derfor er det også, at der i dåben frigives mere magt end i Big Bang.
Den almægtige kender vi på jorden som den afmægtige, og derfor er Gud på jorden den afmægtigste af alle. Han har taget al din synd på sig, og den har tynget ham til jorden og ned i graven. Guds mål med at skabe universet, skabe dig og fremtiden, det er at måtte få lov til at bære dig ind i sit hjerte. Derfor er dåben større end Big Bang.