STØVRING: Støvring Son Taekwondo var i påskedagene på deres årlige påskelejr i Kalundborg. Her samledes i år godt  150 personer,  alle udøvere af forskellige former for
taekwondo, og hvor nogle af Danmarks, Norges og Koreas dygtigeste instruktører deltog.
Fra Støvring deltog otte personer, som i løbet af de tre  dage lejren varede deltog i mange former for træning  og teknikker (yogatræning, forsvar mod kniv, fald og spark osv).
Der var ydermere god mulighed for socialt samvær på tværs af klubberne. Alle deltagere var indkvarteret på en skole i Kalundborg, så soveposen blev fundet frem og vækkeuret sat til tidlig hver morgen. Træningen var i gang kl. 7.30 til langt ud på aftenen.
 


e-max.it: your social media marketing partner