Orkestret består af 20-23 medlemmer, som har dyrket musik i mange forskellige forbindelser.

Per Iversen optræder på trompet og flügelhorn.

STØVRING: Støvring Pensionistforening afholder matinékoncert med Aalborg Pensionistorkester tirsdag den 23. april i Stubhuset i Støvring.
Koncerten indledes med godt en times koncert med musikstykker i wiener-klassisk stil, som kunne høres fra Wivel i Danmark Radio og den gamle Kilden i Aalborg.
Salonorkestret blev startet af kapelmester Anker Møller for 35 år siden. Efter hans død er orkesterstilen blevet holdt ved lige med ugentlige prøver i ”Huset Aalborg”.
Som solist optræder tidligere solotrompetist Per Iversen på trompet og flügelhorn (Arne Lambert-Horn). Flügelhornet har en meget blødere klang end trompeten, og det kunne man høre, når den berømte trompetist Arne Lambert, fra 1950 til sidst i 1960’erme blæste sine kendte musikstykker. Ved koncerten vil der kunne høres flere numre fra hans repertoire.
I orkestret strygergruppe sidder Per Lilholt (far til tre berømte musikere).
Man har også lokket Per Lilholt til at medvirke i et par musikstykker sammen med Per Iversen.
Alle er velkomne.


e-max.it: your social media marketing partner