STØVRING: I efteråret 2015, hvor mange mennesker krydsede Europas landegrænser på deres vej mod nord, rejste sognepræst Laila Olesen mod syd for at gå med fra Italiens Adriaterhavs kyst tværs over Appenninerne til Rom.
På den godt 500 km lange tur blev mange, såvel fysiske som mentale, grænser krydset.
De 500 km var en del af en længere pilgrimsvandring, som begyndte allerede i foråret 2015, hvor en flok pilgrimme begav sig ud på en ny pilgrimsrute fra Domkirken i Trondheim mod Rom og siden Jerusalem. En tur på 3300 km.
Laila Olesen fortæller om og viser billeder fra turen. Det sker i sognegården i Støvring, torsdag den 28. januar.
Der arrangeres pilgrimsvandringer i både ind- og udland og i mange forskellige længder og sværhedsgrader. Så har man interesse heri, vil der helt sikkert kunne findes en vandring, der passer til ens temperament.


e-max.it: your social media marketing partner