- Mandag, 27. april 2015

Rebilds ”Rigtige mænd” fik sved på panden ved fællestræningen under ledelse af Lindy Aldahl i Rold Skov.



STØVRING: Tirsdag i uge 17 var Rebilds Rigtige mænd atter samlet og denne gang var det Lindy Aldahl, der stod for træningen, som foregik bag Skørping Skole, i udkanten af Rold Skov.
Gruppen mødtes ved Skørping Skole kl. 16.30, hvorefter de gik ind i skoven til en lille solplet, hvorfra aktiviteterne startede.
Som opvarmning blev der løbet ca. 1 kilometer ind i skoven, og den kuperede vej gjorde, at alle fik sved på panden.
Herefter bestod træningen af forskellige styrkeøvelser, udført i og med skovens egne materialer kombineret med intervalløb op ad de omkringliggende bakker.
Træningen sluttede med endnu en løbetur, hvor mændene pressede hinanden ved at ’spurte sig igennem’ den sidste del.

