Ø. HORNUM: I Øster Hornum kirke bliver korarbejdet prioriteret højt. Der er således hele tre forskellige kor som er åbne for alle som har lyst til at synge. Der kræves ingen forudsætninger.
I det klassiske voksenkor er det det ”klassiske” kirkerepertoire der bliver arbejdet med. Gerne sange på dansk, men man har dog også prøvet kræfter med satser fra bla. Händels ”Messias” på engelsk.
I det rytmiske voksenkor bliver der primært  sunget gospel, både den amerikanske og den skandinaviske,  oftest med tekster på engelsk. Begge kor synger fortrinsvis 3-stemmigt, og der udarbejdes lyd-filer som man kan øve efter, hvis man synes man ikke kan nå at lære sin stemme ordenligt.
Børne - og ungdomskoret er for alle børn fra 3. klasse og opefter. De synger sange, enstemmige og to-stemmige på både dansk og engelsk, primært i den rytmiske genre. For børnekoret bliver der også arrangeret korweekends, kortur. Og her i den nye sæson skal de arbejde med en musical som opføres til foråret.
Alle korene medvirker lejlighedsvis ved gudstjenester, højtider, musikgudstjenester, friluftsgudstjenester og koncerter.
Korene ledes af kirkens organist og korleder Sune Bendsen.


e-max.it: your social media marketing partner