- Tirsdag, 7. oktober 2014
Lørdag den 27. september var de yngste medlemmer af FDF fra Midtjylland, Himmerland, Djursland, og Salling inviteret til en sjov dag på Sletten ved Ry, hvor kendte figurer fra FDF-verden, Sille og Sigurd, var med.

Det kan være svært at finde rundt i labyrinten.

Hundeslæderæs var et stort tilløbsstykke.
Dagens rejse gik til 12 lande. Rejsen forgik via lufthavnen, hvor der førte ruter ud til landene. Hver rute havde sin farve, som de 200 deltager fulgte ud til landet.
I Cowboyland blev der skudt med vandpistoler mod stearinlys, skudt med elastikker mod dåser, lavet cowboyslips, ringridning på kæpheste, kastet med hestesko. Det helt store tilløbsstykke var Rodeotyren. I Musikland blev der fremstillet rasleæg, klemmerasler, franskbrød og rytmepinde. I Kinaland blev der løst sætninger på kinesisk, bygget små drager, fanget fluer med spisepinde. I Grønland var det store hit hundeslæderæs, derudover blev der leget pingvinleg og kastet med snebolde. I Afrikaland blev der fremstillet afrikanske perler af papir og smykker af cykelslange, fundet dyr og gættet opgaver om afrikanske dyr. I Findeland var karrusellen godt i brug hele dagen, der blev leget billedlege, hvor der skulle findes billeder der passede sammen og efter hvad øjne på terningen viser. I Dinosaurland blev der gravet efter ur gamle dinusaruser, kastet med æg - dog ikke dinusarus æg. I Fjeldland var udfordringen at komme igennem fjeldet via en forhindringsbane. I Skovland havde egernet Felix gemt sig og der blev lavet naturkranse og pynt, I Labyrintland var udfordringen at finde gennem en kæmpe stor labyrint, og leje en toiletbørsteleg, samt at guide en blind person med en toiletbørste hen til toiletbørsteholderen. Det 11 land var Madpakkeland, hvor alle blev samlet og spiste madpakker.
Fra Vesterbølle Efterskole deltog, ud over to personer der var Sille og Sigurd, 31 elever, som hjalp med at dagen kom til at blive en god oplevelse for både børn og voksne.

