- Onsdag, 18. april 2012

Alle generationer kan deltage i affaldsindsamlingen.

Der er mange, som håber, at man en dag ikke behøver at holde disse indsamlinger, men desværre ender stadig alt for meget affald i naturen og i byerne, i stedet for i skraldespandene og på genbrugsstationerne. Alt dette affald ødelægger vores natur og kan i værste fald skade dyr og miljø.
Sidste år deltog på landsplan mere end 82.000 i affaldsindsamlingen, og der blev indsamlet over 160 tons affald og mere en 167.000 dåser.
Danmarks Naturfredningsforening håber, at endnu flere vil være med i år til at fjerne affaldet fra naturen og aflevere det til genanvendelse, ved at bruge et par timer søndag den 22. april.
I Rebild kommune samles der ind fra otte forskellige byer.
Bestyrelsen for DN Rebild håber, at rigtig mange vil møde op og hjælpe med at gøre Rebild kommune renere og dermed også smukkere. Syv politikere har allerede lovet at gå foran med et godt eksempel og tage en del af skraldet. Det er byrådsmedlemmerne Gert Jensen og Klaus Anker Hansen fra Socialdemokraterne, Ole Frederiksen fra Venstre, Per Vilsbøll fra de Radikale, Annette Søegaard fra SF og det socialdemokratiske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen samt borgmester Anny Winther.
Affaldsindsamlingen plejer at være et par hyggelige timer på en forårsdag, hvor man ud over at få masser af frisk luft og motion, også kan får en sludder med naboerne og en god fornemmelse ved at have givet naturen en hjælpende hånd.
Og så håber DN, at endnu flere vil hjælpe naturen ved fremover at lade være med at smide affald udenfor skraldespandene.

