U 13-pigerne fra SIF Fodbold sluttede i den forgangne weekend et flot fodboldforår af med deltagelse i Ikast Cup. To SIF-hold var med, og de mødtes såmænd i finalen.

SIF 1, fra højre: Julie Ørtoft, Cille Ludvigsen, Emelie Broberg, Maria Johnstad Møller, Ann Sadolin Pedersen, Cecilie Kragelund Karlsson, Cecilie Røndbjerg, Nicole Ludvigsen og cheftræner Niels Johnstad Møller.

SIF 2, fra højre: Sarah Buus, Signe Hemmingsen, Emma Henneberg, Stine Krabsen, Malene Kristensen, Emma Stegenborg, Frida Henneberg, Sarah Lynggaard Christensen, Josefine Frøkjær Jensen og cheftræner Lars Henneberg.

Begge SIF-hold på podiet i Ikast. De mødtes i finalen i et felt på 15 hold hos U 13-pigerne.

Niels Johnstad-Møller, cheftræner for U 13-pigerne og medlem af bestyrelsen i SIF Fodbold, samler her op på U 13-pigernes tur til Ikast og deltagelsen i Ikast Cup 2012:

Sæsonen er slut for U 13-pigerne
Det har været en helt fantastisk sæson med mange gode og spændende kampe. U 13-pigerne deltog med et hold i DBU Jylland-regi og et hold i DGI-regi, og beggehold vandt deres rækker sikkert.
Det sidste stævne, som pigerne deltog i, var Ikast Cup i weekenden 30. juni/1. juli. Her deltog vi med i alt 17 spillere ud af en samlet trup på 20 spillere. Vi havde lavet to blandede hold på samme måde, som vi med stor succes gjorde sidste år under Kibæk Cup, så det var med stor spænding, kampene startede.
SIF 1 startede med en sikker sejr på 8-0 over Nørhalne Fremad 1. Derefter var det en kamp mod Middelfart, som også havde fundet deres første kamp stort.
Pigerne spillede en helt fantastisk kamp og kæmpede med alt, hvad de havde. SIF 1 vandt denne kamp 2-0.
Næste kamp mod Søften GF bar præg af, at pigerne var trætte efter den hårde kamp mod Middelfart, men SIF 1 vandt dog kampen 2-1.
Så var der pause indtil søndag morgen, hvor vi skulle møde Nordvestmors BK.
Pigerne var lidt trætte, men det viste sig hurtigt, at vi var bedre spillende, og efter at være kommet foran med 3-1 fik Maria, vores målmand, lov til at tage et par dribleture op af banen. Det lykkedes dog ikke for Maria at score, men vi sluttede med at vinde kampen 5-1, og dermed var vi klar til semifinalen.
Semifinalen var mod Kolt Hasselager IF 1. Det blev en meget fysisk hårdt spillet kamp og uden scoringer. Det betød straffesparkskonkurrence, som gjorde, at pigerne blev meget nervøse.
Det startede ikke godt, men efter seks spark var Støvring videre til finalen.
SIF 2 lagde ud mod Kolt Hasselager IF 1, hvor kampen endte 2-2 efter en meget hård fysisk kamp. Næste kamp var mod Ravnstrup IF, som SIF 2 slog sikkert 3-1.
Sidste kamp lørdag var mod Spenstrup IF, som vi vandt 4-1 over, og dermed var der stor spænding inden den sidste kamp om søndagen.
For at SIF skulle undgå at møde hinanden i semifinalen, krævede det en sejr til SIF 2 på mindst to overskydende mål.
Kampen var mod Nørhalne Fremad 2, og der var nerver på, men SIF 2 viste klasse og vandt kampen 2-0 og var dermed videre til den anden semifinale.
Semifinalen var mod Vorupør-Hundborg B. Det blev en meget jævnbyrdig kamp, men det lykkedes for SIF 2 at komme foran med 1-0 i første halvleg, og det resultat holdt hele kampen ud. Dermed var det en realitet, at det blev en ren Støvring-finale.
SIF 2 kom foran med 1-0 i første halvleg og gik til pausen med den føring.
SIF 1 pressede på fra starten af anden halvleg for at få udlignet, og det lykkedes med seks minutter igen. Så var der udsigt til endnu en straffesparkskonkurrence, men i sidste minut scorede SIF 1 og vandt dermed finalen 2-1.
En helt fantastisk indsats af alle pigerne, og det er jo helt overvældende, at vi kunne rejse hjem med første- og andenpladsen i et felt på 15 hold.
 


e-max.it: your social media marketing partner