Kom og stress lidt af fra juleræset med lidt musik og hygge hos ”Galleri Tine Lilholt” og ”Thrane Studiet” i Gl. Sørping.

Søndag den 15. december er der julehygge i “Galleri Tine Lilholt” og “Thrane Studiet” i Gl. Skørping.

Der er som sædvanlig noget godt til øret, øjnene og ganen. Og det dufter af gløgg og godter som kan nydes.

Om eftermiddagen kommer Søren Rasmussen, som er organist i Abildgaard kirke i Frederikshavn. Han medbringer af pladsmæssige årsager denne gang klaver, så Tine Lilholt og han kan spille lidt fra deres nyeste cd “Klassiske Mosaikker”, sammen med nogle af julens sange. 

Senere spiller Aldahl’erne (akustisk) nogle sange fra deres kommende cd. 

Samtidig har Klaus Thrane brug for hjælp i studiet til at få indsunget et festkor med publikum til en tyrolersang, der skal på den nye cd, som jo bliver produceret i “Thrane Studiet”. Cd’en forventes at udkomme til februar i det nye år.

Der er mulighed for at købe Tine Lilholts smukke julekort og selvfølgelig de cd’er og dvd’er man har produceret i huset.

Hvis man har brug for en helt speciel gave er der malerier i alle prisklasser. Der er også mulighed for print af Tine Lilholts malerier i ramme. Tine Lilholts malerier er kendt for at være farvestrålende, glade, underfundige og eftertænksomme. Man risikerer at blive “glad i låget” når man vover sig ind i galleriet.

Der vil også være mulighed for at købe juleneg og pyntegrønt.

Se annonce.


e-max.it: your social media marketing partner