- Onsdag, 1. september 2010

Her ses Christina Larsen på Sophia og Marianne Fuglsang Welling på No Kidding.
En flok Rebildryttere var i weekenden den 21.-22. august til stævne i Rideklubben St. Restrup. Det blev til mange flotte placeringer og stor opbakning for hinanden.
Cecilie Lentz og hendes pony, Dusty, red lørdag LC1 dressur og opnåede en rigtig flot anden plads med kun ét point til første pladsen. Caroline Gulløv Nielsen og hendes pony Bakkens Flicka red LE spring både lørdag og søndag og fik to flotte fejlfrie runder og to rosetter med hjem.
Naja Frøkjær Jensen og hendes pony Mr. Blue red søndag LC spring til en flot tredie plads og LB spring til en flot anden plads. Heidi L. Klemmensen og hendes hest Katcha K red lørdag LA1 dressur og opnåede en flot 1. plads med 64,23%. Marianne Fuglsang Welling og hendes hest No Kidding red lørdag LD spring til en flot tredie plads og søndag red hun LC til en meget flot førsteplads.
Christina Larsen og hendes hest Sophia red lørdag LC og sluttede som nummer to og søndag red de LD til en flot andenplads og endnu en gang sluttede de LC som nummer to. Stort tillykke til alle rytterne for deres flotte resultater.
Med ved stævnet var også Josefine Frøkjær Jensen og hendes pony Malou, Emilie Sørensen og ponyen Prins, Natascha Rask Jensen med begge hendes ponyer Bella og Wendy. Rytterne var heldige med godt vejr det meste af weekend’en og ser nu frem mod nye udfordringer hen over efteråret.

