Kristine, 8.c, og Amalie, 8.a. fra Bavnebakkeskolen i Støvring har skrevet følgende indlæg om deres tur til Berlin i forrige uge.

Det var så sent som den 13. til 17. april, vi fik lov til at nyde storbyens mange fristelser og få et godt historisk indblik i de spændende byggerier. Det var hårdt at komme op klokken fire om morgenen - det kommer man nok ikke udenom - men det var ikke nær så hårdt, som hvis man først var kommet op klokken ti og havde misset bussen til vores sydlige naboer. De fleste af os kunne vist godt have brugt en uge mere dernede, selvom det også var rart at se sin familie igen om fredagen.
Mandagen gik godt, på trods af at det var den 13., og vi nåede endda vandrehjemmet tidligere end forventet. Så havde vi tid til at pakke ud og få noget mad, og klokken 22.00 var vi alle inde på vores værelser, hvor vi lidt senere lagde os til at sove - i hvert fald de fleste.
Vi havde i løbet af dagen været ved grænsen for at købe de “nødvendige” sager til resten af ugen, og senere havde vi været inde at se Sachsenhausen. Det mindede ikke umiddelbart om en koncentrationslejr, men det var et skræmmende sted, og det gjorde et vist indtryk, selvom det ikke var det, der fyldte mest, da vi kom hjem igen.
Tirsdag spiste vi morgenmad senest klokken ni, og så kørte vi ind til Gedächtniskirche. Vi hørte nogle foredrag om kirken og Kurfürstendamm og blev derefter sluppet løs i alle butikkerne, hvor vi gik en lille smule bananas. Der havde vi et par timer, så skulle vi se museet Story of Berlin. Vi startede med en sikkerhedskælder, der var beregnet til, at folk kunne leve der, hvis der udbrød atomkrig. Den var bygget under Den Kolde Krig. Bagefter gik vi ind og så selve museet. Vi var mange med ondt i benene, så da vi fandt ud af, at de viste en film, og vi kunne sidde, blev det der, vi slog os ned. Da vi kom ud igen, fik vi lov til at finde et spisested, og de fleste fandt noget meget tæt på. Energien kom til gengæld som et lyn fra en klar himmel, da vi skulle til at sove - i hvert fald til halvdelen af os. Alligevel lykkedes det at komme op i god tid, og så var vi klar til onsdagens begivenheder.
Solen begyndte endelig at titte frem i løbet af vores tredje dag i storbyen. Vi smed jakkerne og gik rundt i t-shirts, og humøret steg betydeligt, selvom vi ikke havde troet, det var muligt. Vi kørte med bussen ud til Jüdische Museum, og det var virkelig noget, der fangede. Nogle af os diskuterede i lang tid om den lidt specielle haves stolpers hældning, og selvom vaterpasset sagde lodret, blev vi ved. Ud over haven kunne man se et holocaust-tårn og andre museumsting. Holocaust-tårnet var i den grad noget for sig selv. Det var formet som et kvadrat, bortset fra at den ene side manglede. I stedet var der en skrå væg, der stødte sammen med en forlængelse af væggen ved siden af - lidt ligesom et halvt hus. Når man så stod og kiggede ind i det hjørne, lignede det næsten, at det fortsatte i det uendelige, og hvis man ikke får klaustrofobi af det syn, så er der noget galt. Der kom kun lys ind fra nogle få huller og en enkelt sprække i betonet, og det gjorde det på en måde værre, end hvis der havde været helt mørkt. Alligevel var der så lidt lys, at enhver mørkeræd person nok var løbet skrigende væk. Der var virkelig brugt meget energi på at gøre det så ubehageligt så muligt.
Senere på dagen var vi inde ved Jüdische Denkmal, men ikke før vi havde shoppet amok i Mall of Berlin og set Potsdamer Platz og Checkpoint Charlie.
Vi startede torsdagen ud med morgenmad på hostel. Vi skulle have alle kufferter ned i bussen ti minutter i otte, så alle var tidligt oppe. På grund af buschaufførens hviletider, skulle vi gå ind til centrum. Ca. halv ti checkede vi ud af hostel og begav os mod Fernsehturm. Vi skulle have været deroppe tidligt, men der var meget lang kø, så vi shoppede først på Alexanderplatz. Da klokken var ca tre, mødtes vi ved Brandenburger Tor. Vi gik derhen på Unter den Linden. Solen skinnede meget, og vi slog os ned på nogle bænke og døsede, til lærerne kom. Til sidst tog vi op i Fernsehturm og afsluttede dagen med en fantastisk udsigt over Berlin. Bagefter havde vi omkring 40 minutter til at finde et sted at spise, så det blev til et hurtigt McDonald’s-besøg, og så var vi klar til afgang klokken otte. Vi kørte hele natten, og der var ingen grænsehandel denne gang.
Vi var hjemme ved halv seks-tiden fredag morgen, hvor vores forældre stod og tog imod os. Så havde vi fri resten af dagen, hvor vi bare kunne sove.