- Mandag, 14. april 2014

Hans Åge Mink fortalte om sin tid i Bosnien.

Tidl. formand for Folketinget, Christian Mejdahl, holder foredrag hos Øster Hornum Seniorer.

Ø. HORNUM: Foreningen har haft besøg af tidligere feltpræst Hans Åge Mink fra Aars. Han fortalte levende om sin tid i Bosnien, hvor han var udstationeret som feltpræst, og om deres omgang med den civile befolkning og om livet i den danske lejr, som kunne være lidt barskt.
Onsdag den 23. april er der lagt op til et spændende foredrag. Øster Hornum Seniorer får besøg af tidligere formand for Folketinget, Christian Mejdahl. Han vil fortælle om sit liv i Vesthimmerland og livet i Folketinget.

