STØVRING: Ca. 200 publikummer var i torsdags mødt op til ”Jazz i Støvrings” første koncert med de helt store forventninger og de blev ikke skuffede. Koncerten blev afviklet i samarbejde med Kulturstationen i Skørping, og blev også afviklet der.
Koncerten startede med at Burich- L´Etienne New Orleans Ensemble førte tilhørende gennem nogle numre med Nordamerikansk jazz, ja helt op til Chicago og på ” The tin roof blues” senere helt ud til Martinique med et meget rytmisk nummer, inden aftenens absolutte vokale hovednavn kom på scenen, nemlig den amerikanske Lillian Boutté. Ikke stor af statur, men med en kæmpe stor stemme og en udstråling der resulterede i at salen swingede, smilede og vippede med føderne, når denne verdensstjerne sang, fortalte anekdoter og gav gode råd til livets indhold. Kærligheden var efter Lillians mening et vigtigt element hertil. Hun fortolkede også den anden side af livet, nemlig med et nummer om livet i Storyvilles red light distrikt. Inden da havde vi hørt Old Man Mose Is Dead, i en helt speciel fortolkning. I dette nummer oplevede vi tillige de enkelte musikeres fremragende håndtering af deres instrument, både solo og i et eminent samspil.
Orkesterets internationale sammensætning gav mange små sjove sprogforvekslinger, Thomas L´Etienne, der kommer fra Hamburg, introducerede numrene på dansk, eller noget der lignede og med hjælp af orkesterets øvrige medlemmer forstod indholdet heri. Helt anderledes var det når han lod klarinetten eller altsaxofonen udtrykke sit budskab, nemlig forrygende jazzmusik. På flygelet tryllede Phil Parnell på tangenterne. Phil, der kommer fra New Orleans, er blevet så forelsket i Danmark, at han nu bosætter sig i Nørholm uden for Aalborg. Ham vil vi sikker komme til at høre mere til i fremtiden. Bassen blev håndteret af Torben Bøtker Bjørnskov, næsten lokal, fra Skanderborg og trommerne blev slået på af Esben Laub von Lilljenskjold, der kommer fra Hjørring og med rødder i nordjysk jazz. Udover at arranger den årlige vintertourné med Lillian Boutté, nu for 16.ende gang, spiller Finn Burich fra Haderslev trombone og gav også en prøve på sin jazzsang.  Et meget dygtigt og sammenspillet orkester.
Efter pausen var vi omkring et par jazzstandards og kom til Brasilien med sine jazzrytmer. Igen indtog Lillian Boutté scenen, næsten med endnu mere energi og en mimik, der overgik selv den mest berømte mimiker. Midt i al det sjove fik vi en fortælling om Orkanen ”Caterinas” hærgen i Louisiana, og hvad det betød for indbyggerne og livet i byen, at 6 meter høje bølger oversvømmede byen. Orkesteret havde skrevet en sang/ballade herom. Inden vi hørte dette nummer takkede Lilian for den store hjælp, der var strømmet til fra hele verden - også fra Danmark. Efter dette stille nummer, Louisiana 2005, kneb Lilian en lille tåre foran den tavst lyttende forsamling.  Mod slutningen blev det til fællessang, nemlig da vi skulle synge, What a wonderfull world. Det blev til adskillige ekstra numre inden publikum slap sit tag i New Orleans Music Ambassador, Lillian Boutté.
Det blev en jazzaften af de specielle. Nok New Orleans jazz, men med en helt anderledes sound en den sædvanlige derfra, hvilket ikke mindst skyldes vokalen og at orkesteret nu har turneret sammen i 5 uger, og når dette læses er et par af orkestermedlemmerne i gang med nye opgaver i Brasilien. Måske kommer de tilbage til Himmerland.
Thorkild Bækkelund.