- Onsdag, 19. august 2015

Her ses de vinderne af de tre rækker. Michel Laperriérre fra Volstrup Golfklub, Anders Krogh fra Rold Skov Golklub, Michael Straszek fra Rold Skov Golfklub.

Her ses den heldige spiller Finn Andreasen, som får overrakt vinderbilletten til Istanbul af Aalborg Lufthavns driftsdirektør Kim Bermann.
SKØRPING: Ved Rold Skov Golfklubs Åben Herredag, deltog 115 golfspillere fra 16 forskellige klubber i Nordjylland.
Det er en meget eftertragtet turnering at deltage i for mandlige golfspillere, dels på grund af muligheden for at spille på Rold Skov banen, der er ganske vanskelig at spille, men også på grund af det usædvanlige store præmiebord.
Udover vinpræmier, præmier fra klubbens Pro, samt en række præmie fra en lang række virksomheder, var hovedpræmierne to rejser til Istanbul og to rejser til Amsterdam.
Disse fire rejser kunne vindes, hvis man formåede at lave Hole in One under turneringen.
Det var der imidlertid ingen der kunne, og rejserne gik derfor ind i en lodtrækning blandt alle deltagerne. Et islæt der var ganske populært, idet alle så igen havde en chance for at vinde.

