STØVRING: Onsdag aften myldrede det med lyseblå skjorter i hele Støvring by, da FDF indbød til skattejagt for hele familien.
Der skulle samles fem forskellige effekter, inden man kunne gøre sig håb om, at få del i skatten, som viste sig at være gemt ved Kredshuset på Mosbæk Allé. Her var tændt en masse bål, og sjovt nok var alt det, man havde samlet, rigtig godt til at stege på bål.
Så blev børnene inddelt i hold, hvor de gennemgik forskellige svære prøver, inden de kunne rykke op til de nye klasser. Imens snakkede forældrene med hinanden og bestyrelsen, delte minder fra sommerens lejre, og fik meget mere at vide om den kommende FDF-sæson.
 


e-max.it: your social media marketing partner