Friske forårsløg.

SØRUP: Hos Ravnkildes Planteskole i Sørup er der igen temaweekend. Netop nu er den allerbedste tid at at planlægge og sætte næste års løgflor. Igen i år får de en del forskellige forårsløg hjem i løs vægt. Det vil sige, at de har dem liggende i kurve, så du selv vælger løgene ud og kommer dem i poser.
Mange kunder synes det er hyggeligt og sammenligner løgkurvene og siger, så er "slikbutikken" åben igen. De har vintergæk, crocus, crocus, gammeldags pinseliljer, prydingefær, scilla, vibeæg, hundetand, høje og minitulipaner, allium og trillium med flere. Af nyheder på listen i år har man Scilla biflora, to mini-tulipaner 'Bright Gem', linifolia og en lyseblå mini-iris er rigtig gode i stenbed eller krukker. En lyserød fyldt tulipan 'Holland City', Dorthealiljer og ganske få fyldte hvide trillium. De er endnu ret sjældne.

Der er også et et stort udvalg af flotte hårdføre efterårslyng og andre planter til efterårskrukkerne. For eksempel chrysanthemum, hebe, sedum, bjergte, hortensia og hypericum med bær. Søndag er det Havens dag. Så præsenterer man efterårets plantenyheder og du kan igen træffe en repræsentant fra den lokale havekreds 'Midthimmerlands Havekreds'. Vil man vide mere om kredsen,  blive medlem,  eller bare have en hyggesnak med vedkommende, så mød op.
Det er også nu du kan se efterårsblomstrende stauder og buske.
Træer og buske med flotte bær både til nytte og pryd er altid en fornøjelse at se på. Også vinplanter med blå eller grønne druer til friland er en nydelse, hvad enten de spises alene, som pynt på lagkagen, i muffins eller der laves saft af dem.

Blandt efterårets nyheder er to amerikanske blåbær hvis bær smager som vilde blåbær, søjleformede spisekirsebær,  og en stikkelsbær uden torne.
Fra nu af har man smagsprøver på årstidens aktuelle frugter og bær. Kom og få masser af inspiration til efterårskrukken eller haven og forårets løgflor eller få gratis svar på dine have eller planteproblemer.


e-max.it: your social media marketing partner