Der er mode i at strikke og hækle igen. Man kan møde piger i alle aldre, når man går ind i en strikkebutik. Og hvad mon grunden er til det?

Engang var håndarbejde en pligt for alle piger. Man måtte ikke sidde med hænderne i skødet. Der skulle spindes, strikkes og hækles for at holde familiens tøj ved lige, men i dag kan det ikke betale sig at strikke sine egne trøjer, for de kan købes færdige langt billigere. Men der er gang i pindene alligevel, og det skyldes nok flere ting. At strikke og hækle er gamle kulturtekniker, og lige som mange gerne vil lave deres eget syltetøj, så er det også blevet in at strikke og hækle.
Nogle har også opdaget, at strikketøjet giver en mental pause, og det er meget vigtigt i den verden, vi lever i. Strikketøjet sender et signal om, at man er ”optaget”, og så kan tankerne flyde frit. En af vor tids filosoffer John Engelbrecht siger, at det moderne menneske har brug for at kunne ”skifte gear”, og her kommer strikkepinden eller hæklenålen ind som et godt redskab, når vi skal ned i gear.
En veninde sagde: ”Strikning er terapi for mig”, og en anden brugte vendingen: ”Det er den måde, jeg falder ned på, når jeg kommer hjem fra arbejde”.
Men vi strikker jo ikke bare grydelapper. Vi vil gerne udfordres, og det er den udfordring Ældre Sagen har taget op ved at arrangere fire strikke/hækleaftener i Suldrup Sognehus i den kommende sæson, og vi håber, at også yngre kvinder lader sig friste af programmet.
Vi får besøg af forskellige strikkeentusiaster – Marianne Tranholm fra Designværkstedet i Aalborg, Hanne Pihl fra Nibe og Edith Vindelev fra Hønsestrik i Hvorvarp, som vil inspirere os, men vi regner også med, at deltagerne tager deres eget strikke/hækletøj med til gensidig inspiration, og så bliver der også tid til en kop kaffe.