- Onsdag, 18. september 2013
Søndag den 15. september deltog Støvring med tre U9 drengehold ved Sparekassen Himmerland Cup i Aars. Der var tre puljer med i alt - 14 U9 drengehold, og Støvring havde et hold med i hver pulje.

Støvring 1 (vinder af turneringen)

Støvring 2.

Støvring 3.
Drengene kæmpede for at holde humøret oppe i den silende regn, og hvor var det ærgerligt, at vejrguderne valgte lige denne søndag til at slå om til efterårsvejr med regn og rusk. Alligevel kæmpede drengene rigtig flot, og der blev gået til den i alle kampe.
Samlet set blev det kun til to nederlag til Støvring-holdene i de ialt 13 spillede kampe, og det må bestemt siges at være godkendt.
Turneringen var delt op, således at det kun var etteren i hver pulje, der gik videre til vinderkampe, og da Støvring 1 vandt deres puljer spillede de vinderkampe og endte med at vinde hele stævnet.
Stævnet blev afsluttet med medaljer til alle og desuden en fodbold til hver spiller, på det vindende hold.

