Hobitter udforsker Flyverstenen i Rold Skov.

Trætte Hobitter efter en lang dag med masser af oplevelser.

Børnene sørgede selv for at rense fiskene.

Børnehaven Sommerfuglens førskolegruppe Hobitterne har været på

koloni i Rold Skov for at afrunde deres tid i Sommerfuglen på en god

måde, inden de skal starte i Sønderup Friskole efter sommerferien.

 

SØNDERUP: Skovkolonien markerede samtidig afslutningen på Hobitternes førskoleforløb, som har været en fast aktivitet hver torsdag i løbet af deres sidste år i Sommerfuglen.

 

Fiskegok og flyversten

Hobitterne boede hjemme hos én af Sommerfuglens pædagoger ude midt i den skønne og eventyrlige Rold Skov. 

Efter en god frokost var det tid til at finde de medbragte cykler frem. Og i øspøsende regnvejr og opkørte skovveje, kæmpede alle Hobitter sig frem til Flyverstenen, som markerer nedstyrtet af en engelsk flyver under 2. verdenskrig. Børnene var vældigt optagede af historien bag mindesmærket, og stenen blev da også udforsket til mindste detalje. 

Hjemme igen og efter at have fået tørt tøj på, var det ved at være spisetid. Og her blev der leveret en stor spandfuld levende fisk, som børnene selv skulle fange op af spanden. Og de skulle også selv give fiskene et gok i nakken. Inden fiskene skulle i rygeovnen, sørgede børnene selv for at rense fiskene. Det blev til et kongemåltid, hvor alle de mange lækre fisk blev spist rub og stub af en flok godt sultne Hobitter. 

Inden de efterhånden trætte Hobitter skulle kravle i soveposerne, blev der tid til guitar og sang samt film med slik og chips. Og så sov alle Hobitterne godt og tungt hele den nat.

 

Glasværk og sprøde 

pandekager

Inden forældrene skulle hente Hobitterne ved middagstid, så blev cyklerne hentet frem igen. Denne gang gik turen til en stor mark ude i skoven, hvor der for mange, mange år siden har ligget et glasværk. Her fandt børnene mange flotte gamle glasstykker og fine glimtende sten, som de måtte tage med hjem. Efter cykelturen var alle klar til lige at klemme et par dejlige, sprøde pandekager ned, som de alle sammen selv var med til at lave. 

Indimellem cykelture og madlavning blev der også tid til at lege i skoven, svinge sig i tov, hoppe på trampolin, tegne tegninger og hente æg hos hønsene til pandekagedejen. Alt i alt vardet en forrygende afslutning på børnenes tid i børnehaven og deres førskoleforløb. Pædagogerne sagde, at de ville komme til at savne deres sejeste Hobitter rigtig meget. Men heldigvis ligger Sommerfuglen og Sønderup Friskole under samme tag, så de kommer nu nok til at ses igen efter sommerferien, når Hobitterne starter i 0. klasse.


e-max.it: your social media marketing partner