- Onsdag, 7. november 2012

Julie og Maja fik en anden plads i disco duo.

Klara, Sarah og Julie som vinder anden plads i disco duo for juniorer.

Sara, der vandt jumpstyle-kategorien.
STØVRING: Dansere fra Aars Business School, med dansestudiet liggende i Stubhuset, Støvring, var den 27. og 28. oktober - til sæsonens første danseturnering i hip hop og disco i Ry. Dette gav en overvældende høst af topplaceringer og oprykninger. - En fantastisk start for turneringssæsonen, og velfortjent til danserne, siger indehaver Louise Hejlskov.
Julie Carstensen rykker videre til talentrækken i disco med en storsejr, hvor hun blev nr. 6. ud af 100 i hendes række. Maja Gatten rykker meget overbevisende videre til konkurrencerækken i disco med sin tredjeplads. Helena Pilgaard rykker videre til konkurrencerækken i disco efter en tredjeplads. Sarah Mørk rykker videre til Super Konkurrence i hip hop efter en tredjeplads.
Resten af de flotte placeringer så således ud i disco: Maja Gatten og Julie Carstensen blev nr. to i deres disco duo. Julie Thomsen, Klara Thomasbjerg og Sarah Mørk blev også nr. to i deres aldersgruppe i disco duo. Debutant Olivia Ørbæk kom i A-rækken i begynderbørn 1 disco solo. Debutant Mette Fonnesbæk kom på en femteplads i A-rækken skarpt forfulgt af Line Pedersen på en syvendeplads i begynderbørn 2 disco solo.
Hip hop resultaterne forsatte i den gode stil: Maja Gatten blev nr. fire i både hip hop solo og i hip hop duo med sin partner Julie Carstensen. Sara Kragh og Julie Thomsen kom begge i mesterrækken i hip hop solo. Det samme gjorde Julie med sin duopartner Klara Lai Thomasbjerg. Julie Carstensen fin en anden plads i A-rækken i hip hop solo. Klara Lai Thomasbjerg en femteplads i A-rækken i hip hop solo.
Sara Kragh stillede for hyggens skyld, og for første gang op i jumpstyle-turnering og vandt over dem alle.
Næste turnering er Jysk Mesterskab i slutningen i januar.

