- Fredag, 24. april 2015

Støvringkoret.

Helle Mogensen.
STØVRING: Foråret er – heldigvis – over os, og Støvringkoret møder det med en koncert i ’Huset’ torsdag den 30. april.
Der vil blive budt på fællessang, så alle får lejlighed til at få rørt stemmebåndene, for det er sundt at synge sammen!
Korets repertoire spænder vidt - fra Beatles og ABBA til Sebastian og Anne Linnet. Helle Mogensen, korets dygtige leder, som akkompagnerer på flygel, har i denne sæson lavet de allerfleste af de flotte arrangementer til numrene og har øvet intenst med koret, så alt er perfekt.
Hele koncerten bliver kædet sammen, så publikum får lidt at vide om næste nummers tilblivelse og måske får de også et par anekdoter med på vejen.
Ved at lytte til Støvringkoret får man måske lyst til at synge i kor. Der er altid plads til flere medlemmer, så mød op i ’Huset’ og få en dejlig oplevelse.
Kom og hjælp koret med at synge foråret ind.

