Der er altid plads til lidt sjov, når der øves revy....

Billetsalget til dette års Stubhusrevy er rigtig godt i gang. - Der er dog stadig mulighed for at købe billetter også til vores festaften lørdag d. 10. marts, oplyser direktør Conny Blicher.
Revyholdet har travlt nu med at øve og gøre kulisser og rekvisitter klar, så alt kan være helt klar til uge 10, hvor revyen bl.a. kan byde på sang, sjov en masse grin og også lidt alvor. Som det kan ses på billede bliver der også grinet og lavet sjov af revyholdet under en øve dag i Stubhuset.
På scenen kan man i år bl.a. møde Jan Gintberg som er kommet til Støvring, og der bliver også mulighed for at se andre kendisser som er kommet til byen. Amalie og Peter som mange kender fra Paradise Hotel er nogle af de kendte som kommer forbi. De lokale er absolut ikke glemt, så derfor vil man helt sikkert også møde nogle fra Støvrings forretninger på scenen.
Rasmus og Caroline er også tilbage igen for fuld udblæsning, og selvfølgelig er der også et royalt indslag, hvor en kendt nordjysk journalist kommer forbi.
- Mere vil vi ikke røbe nu, siger Conny Blicher, som samtidig gerne vil takke alle de sponsorer som har ydet et bidrag til revyen. - Uden deres hjælp var det simpelthen ikke muligt for os at foretage de indkøb og nye investeringer som vi gør hvert år, og som er med til at forny revyen.
Hvis man skulle have fået lyst til at få et billigt grin er der god mulighed for det når revyholdet går på scenen den 8., 9., 10. og 11. marts.


e-max.it: your social media marketing partner