Efter to somre som feriemor for to russiske børnehjemsbørn var Inge Weis Hansen fra Støvring i oktober på besøg på børnehjemmet i Podborki.

Første besøg ved Vesterhavet.

Nyt tapet med raketter - det er da bare hygge!

Der leges med legetøj fra Danmark

Dejligt at sidde i arm tidlig morgen inden morgengymnastik.

Værtsfamilie
Inge og hendes familie var i 2011 og 2012 værtsfamilie for to russiske teenagedrenge. Drengene bor i hverdagen på et børnehjem for skolebørn i landsbyen Podborki, 250 km syd for Moskva. Drengene er som de øvrige børn på børnehjemmet almindelige børn, uden andre problemer, end at deres forældre er meget fattige og ikke formår at give deres børn en stabil opvækst.
Mange forældre er alkoholikere, med de problemer dette kan give. Desværre skal disse børn hjem til deres forældre i skoleferierne, hvis forældrene har et hjem. I sommerferien betyder dette, at børnene skal være i et ustabilt hjem i tre måneder, hvor der måske er problemer med vold, måske får børnene ikke nok mad.
Efter at have fulgt med i russerforeningens arbejde i nogle år valgte familien i Støvring i starten af 2011, at de ville prøve at være værtsfamilie for to russiske drenge, der var på alder med familiens yngste teenagedreng. Efter at familien havde inviteret to drenge, sendte russerforeningen oplysninger om familien til børnehjemmets leder. Hun udvalgte to drenge. De to russiske drenge passede ind i familien, og havde som husets egne drenge lyst til at spille computer.
Inden ferien var familien bekymret for, hvordan de skulle kommunikere med feriebørnene. Disse bekymringer blev gjort til skamme, idet kommunikation er meget mere end det talte sprog. Familien brugte russerforeningens tolk til at tale med drengene om, hvad de kunne tænke sig at opleve i løbet af de 14 dage, de var hos familien, hvilket tøj de havde brug for, hvem der skulle købes gaver til og lidt om drengenes familieforhold. Og så klarede de sig ellers med tegnsprog m.m., og med lidt hjælp fra et oversættelsesprogram på internettet.
De to drenges største ønske var at se havet! Turen gik i løbet af ferien derfor både til vest- og østkysten. I øvrigt holdt familien den ferie, de ellers ville have holdt, med udflugter nogle dage og total afslapning andre dage. Nogle af udflugterne var til de hyggelige arrangementer, russerforeningen holdt for værtsfamilierne.

Besøg på børnehjemmet
Efter at have hørt meget om børnehjemmet havde Inge lyst til selv at besøge det og opleve børnenes hverdag. Hun rejste sammen med Frank Jensen, der som formand for russerforeningen har gjort turen flere gange.
Turen blev en oplevelse for livet, en tur med mange glæder, men sandelig også en tur, hvor man hørte om nogle barske vilkår for uskyldige børn.
Inge og Frank blev indlogeret på børnehjemmet, og kunne deltage i alt hvad der foregik på børnehjemmet.
De fysiske rammer for livet på børnehjemmet mangler meget, før det ligner noget, danskere ville synes er acceptabelt. På de fleste toilet- og vaskerum er fliserne meget gamle, ligesom mange fliser igennem årene er faldet af, og blot blevet erstattet med cement og måske lidt maling. Så selv om stort set al sanitet er blevet skiftet af russerforeningen, er disse rum et trist syn, for ikke at tale om hygiejnen - rummene er umulige at gøre ordentligt rene. Russerforeningens næste projekt er heldigvis at skaffe penge til at renovere alle vaskerum og toiletter, så der bliver sat nye rengøringsvenlige fliser op. Det bliver godt for børnenes sundhed, og så bliver det dejligt for dem, når rummene bliver pæne. Man trives nu en gang bedre, når tingene omkring en ser ordentlige ud.
Indtrykket var, at skolens ledelse og personale var gode til at få det bedste ud af det, der var til rådighed. Over-alt på skolen var der mange planter, ligesom der var ophængt gardiner og billeder m.m. Mange af billederne var børnenes værker – fine billeder lavet af de materialer, der har været tilgængelige. I soverummene var der endvidere tapetseret, så der var hyggeligt.
Personalet bruger blandt andet skoleferier på at male, tapetsere og hvad de ellers kan, hvis der er penge til materialer. Der sov 4-8 børn i hvert soverum. Der var ens sengetæpper på sengene i hvert rum, samt ens sengetøj. Der blev gjort en stor indsats for, at det var hyggeligt.
Skolens ledelse udtrykte under besøget deres dybe taknemmelighed for al den hjælp, de får fra russerforeningen og danskerne.
Selv om der i russerforeningen var blevet fortalt, at børnene på børnehjemmet har en meget travl og ensformig hverdag, var det overraskende at opleve dette. Børnene brugte stort set hele dagen på skolegang, lektielæsning og pligter. Selv de yngste børn på 7-9 år havde flere dage under Inge og Franks besøg først tid til at lege efter aftensmaden ved 19-tiden.
En del af de yngre børn søgte allerede de første dag gæsternes kontakt. De ville meget gerne holde hånd og have krammere. Uanset hvor man som gæst satte sig, var der fluks børn, som satte sig ved siden af og ville snakke/kommunikere lidt – børnene taler meget lidt engelsk. Det vigtigste var klart, at det enkelte barn fik lidt opmærksomhed og nærkontakt – holde i hånd eller have en arm om skulderen.
Det har igennem årene været en tradition, at danskere fra russerforeningen siger godnat til alle børn i soverummene og laver lidt sjov. De yngre børn er med på, at der skal laves sjov og ballade fra første aften, ligesom de fleste elsker at give og få krammere. De ældste børn er mere tilbageholdende. Efter nogle dage til at se gæsterne an, nyder de dog alle tydeligt, at der bliver lavet lidt sjov. De sidste aftener kommer også de mere tilbageholdende yngre børn og vil have opmærksomhed, ligesom selv de ældste piger kommer susende og giver krammere.
Det er tankevækkende, hvor meget glæde man kunne sprede ved at give det enkelte barn lidt opmærksomhed. 

Gaver
Der var i år en del forretninger, virksomheder og privatpersoner, der havde doneret mange ting til russerne: blyanter, blyantspidsere, viskelæder, farveblyanter, små blokke, kuglepenne, madkasser, biler, dukker bamser og meget andet nyt som gammelt legetøj og mange flere ting. Inge og Frank havde derfor ca. 150 kg gaver med, fortrinsvis til børnene, men også nogle gaver til de fattige voksne. Alt modtages med glæde på børnehjemmet.
Det var rørende at se den glæde, det medbragte legetøj gav. Selv en lille bil gav meget glæde for en dreng – også for en stor dreng fra 4. klasse. De medbragte barbiedukker tog pigerne fra 4. klasse sig af. Det var dejligt at se pigerne lege sammen, og se dukkerne i sengene om aftenen. Og så var der endda også større gaver – en legetøjsbilvask, en kravledukke m.m.m. Der gik under turen mange gode tanker til de gavmilde givere. De skulle bare vide, hvilken glæde de bidrog med.

Tøj fra Danmark
Om eftermiddagen – når skoleuniformen er smidt – kunne man sagtens tro, at en flok danske børn var på besøg. Børnenes påklædning var i allerhøjeste grad præget af, at mange danskere donerer brugt tøj til russerforeningen. Den russiske stat betaler kun for 1 sæt tøj om året til hvert barn, så børnehjemmet er meget taknemmelig for at få brugt tøj fra Danmark til alle børn - lige fra de yngste børn der er på størrelse med en dansk treårig, og til de ældste, som er ligeså høje som danske voksne. Skolens leder gav under besøget udtryk for, at de også vil være taknemmelige for at modtage alle slags sko og støvler, da børnene mangler dette. Russerforeningen vil derfor nu også arbejde med at skaffe sko og støvler til børnehjemmet.
Inge og Frank besøgte sammen med skolens leder Inges feriebørns forældre. Selv om Frank forsikrede, at disse to hjem var i den bedre ende, var der ingen tvivl om, at disse forældre var yderst fattige.
Den ene af drengene har kun sin mor og en halvlillesøster. Både han og lillesøsteren boede sidste år på børnehjemmet. Lillesøsteren flyttede i sommer med sin far og hans nye kone til en anden by. Moren er ung og arbejder flere steder i mange timer alle ugens dage. Hun havde tilsyneladende fået en ny meget lille lejlighed inden for de seneste år, som hun nu er ved at få sat i stand – lidt af gangen. Dagligstue og soveværelser var et og samme rum og kun omkring 15 kvm. I anledning af besøget havde hun dækket fint op i det lille køkken, og bød på et udvalg af lækre kager og en god te. Besøget blev en anledning for Inge til – igennem skolens leder – at tale med drengen, hans mor og lederen om, at drengen i sommer havde talt om at blive mekaniker, og hvordan mulighederne var for dette. Dette gav anledning til en god snak og et håb om at moren, trods alt vil kunne støtte drengen i, at det er vigtigt at få en uddannelse, og også gerne en uddannelse han virkelig har lyst til.
Den anden dreng har kun sin far og en voksen storebror. Det første år, drengen var i Danmark, var der tilsyneladende store problemer med alkohol i hjemmet, da både broren og faren drak, faren dog mindst. Inge overhørte da denne dreng fik at vide, at danskerne dagen efter ville besøge hans hjem. Drengen blev bleg og fremstammede, jamen vi har ingen te. Lederen fortalte ham, at det var i orden. Efter skoletid forsvandt drengen fra skolen, han havde fået lov til at holde fri fra eftermiddagens lektielæsning for at tage hjem og gøre rent. Under besøget var huset tydeligt ryddet for alt, der kunne rode, og gjort rent. Det blev et kort besøg, der blev ikke budt på noget. Der blev hilst på den voksne bror, som nu arbejder i Moskva og så er hjemme nogle dag ind i mellem. Forhåbentligt er dette et udtryk for, at broren er ved at få hold på sit liv. Det blev til et hurtigt kik og en kort snak om huset – et solidt hus af mursten - og de få gode ting, der var at se. På vej ud af døren var der lejlighed til at hilse på faren, og få en hurtig snak om også denne drengs fremtidsplaner. Drengen var efter besøget tydeligt lettet over, at besøget gik godt, og fulgte glad gæsterne ud til bussen.

Tålmodige russiske børn
Under besøget var Inge og Frank flere gange på ture, hvor forskellige børn var med. Selv om der hver gang var ærinder for de voksne, hvor børnene bare skulle vente i bussen i længere tid, var der ikke det mindste brok fra børnene. De russiske børn er tilsyneladende vant til at sidde stille og vente – og vente. Det var ikke gået med danske børn!

Hjemme igen
Besøget på børnehjemmet har givet Inge et godt indblik i de fattige russiske børnehjemsbørns liv, og en vished om, at der er behov for hjælpen fra Danmark, og også at børnene har stor gavn af at kunne holde ferie i Dan-mark, med den mulighed dette giver børnene for nærvær og oplevelser, for ikke at nævne at der her er mad på bordet hver dag. Tankerne går ofte til de skønne børn og alle de gode stunder på børnehjemmet. Familien i Støvring skal i hvert fald også have mindst to feriebørn næste sommer.
Og så skal der findes nye værtsforældre/-familier med hjerterum, så der kan komme flest mulige børnehjemsbørn på ferie i Danmark næste år. Inge og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i russerforeningen er allerede så småt i gang med at forberede næste års sommerlejr, herunder at samle brugt tøj, fodtøj og legetøj sammen til feriebørnene og de øvrige børn på børnehjemmet.