Festlige, folkelige, fornøjelige – og finurlige ”Folkeklubben” gæstede fredag den 27. marts Stubhuset i Støvring på trioens såkaldte ”Guldkants-tour” 2015.

STØVRING: I det finurlige ordspil ”guldkant – udkant” ligger en kærlighedserklæring til al det Danmarks-land, der ligger uden for København. Det land, der slet ikke er udkant eller uddødt, men som blomstrer med nærvær, lokalpatriotisme, sammenhold og ildsjæle. Som netop et sted som Stubhuset. Et Danmark Folkeklubben hylder i mange af gruppens sange, et Danmark som de hylder på denne turne, og et Danmark som får en særlig hyldest i nummeret ”Danmarksfilm”, hvilket også er titlen på Folkeklubbens andet album.
Dette forholdsvis nye skud på den danske musikstamme (dannet i 2011) består af de tre glade drenge Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall og blev efter eget udsagn dannet nærmest ved en tilfældighed. Tror man lidt på skæbnen, må det have været skæbnen, der i et gunstigt øjeblik bragte de tre herrer sammen i denne musikalske symbiose, som man havde fornøjelsen af at opleve live i Stubhuset i Støvring.
De siger selv, deres musik er til tænkende hjerter og bankende hjerter, og det er faktisk rigtig præcis sagt. Deres tekster rummer dybde, skarphed og poesi, der pirrer den tænkende hjerne, der giver stof til eftertanke i de små Danmarks-billeder, de maler, pakket ind i iørefaldende pop-melodier, der taler til de bankende hjerter.
Man kan ikke undgå at føle en form for kærlighed til disse tre gutter, der på scenen leverer 100% på højt musikalsk niveau og med en meget engageret og fortællende Kjartan Arngrim i front. Særligt må dog Rasmus Jusjongs små lydkulisser fremhæves; skabt på diverse elektronisk isenkram, på ”majskolbe”, på trommer og på rejsekuffert. Det er virkelig lækkert, det han står og tryller med på scenen.
Man føler samtidig en stor respekt for bandet og især Kjartan Arngrim, der virker enormt belæst og har fuldt styr på – og refererer til – den danske litterære kulturarv med referencer til blandt andet H.C. Andersen, I.P. Jacobsen, Johannes V. Jensen, Tove Ditlevsen, Dan Turéll og især Klaus Rifbjerg. Store digtere som helt sikkert har inspireret gruppen i deres umanerligt fine tekster. Og så giver det altså pluspoint, når man har researchet og været på opdagelse i nærområdet og kan referere hertil. Det er et meget vist træk.
Musikalsk har Folkeklubben fundet deres helt egen stil. De sammenligninger, der er lavet mellem Kjartan Arngrim og Kim Larsen på det vokale, er helt berettigede. Ind imellem intonerer Kjartan meget lig hr. Larsen, men dog uden at lyde præcis lige sådan. På andre tider anes der en Stig Møller eller en Eik Skaløe. Musikalsk popper tankerne ind i mellem hen på U2 eller Hank Marvin fra Shadows, når Rasmus Dall brillerer på sin guitar, og til andre tider er det Klichés musik, tankerne ledes hen på. Så Folkeklubben har helt sikkert ladet sig inspirere fra mange kilder; tekstmæssigt er der ingen tvivl om, at store danske digtere har været forbilleder. Og de lykkes bare fantastisk med det hele.
Aftenen bød på knap 20 numre fra Folkeklubbens to albums Nye Tider og Danmarksfilm – naturligvis med storhittet Fedterøv som afsluttende ekstra-nummer. Dog i en særlig version startende som en akustisk fremførelse midt i Stubhus-salen blandt publikum, hvilket var sympatisk og imødekommende tænkt, men desværre ikke så velfungerende i et Stubhus, der er nærmest lyddødt, hvis man ikke bruger forstærkning. Heldigvis rundede de Fedterøv af på scenen med fuld skrald som afrunding på en helt igennem sublim aften med plads til både begejstring, sang, dans og eftertænksomhed kvitteret på behørig vis af et medlevende, engageret og begejstret publikum i det fyldte Stubhus. Det var i den grad en aften, der både talte til de tænkende hjerner og de bankende hjerter.