- Onsdag, 6. maj 2015
70 år med frihed i Danmark blev fejret på Birkehøj på tradionel vis.

Dét er 4. maj! Flag, højskolesangbogen, kaffe, kage og fællesskabet.

Mange fra Ø. Hornum og plejecentret var kommet for at fejre befrielsen.
Ø. HORNUM: Ø. Hornum Menighedsråd stod for aftenens arrangement med Ingeborg Sebbelin, der bød velkommen.
Vor lokale fortæller m.m. Karsten Hansen læste Halfdan Rasmussens digte skrevet under og efter besættelsen. Disse digte udtrykker forfatterens legen med ord og ”at han fægtede med ord” om grumme ting og tunge temaer. Han var med i en modstandsgruppe. Ikke med våben, men med uddeling af illegale tryksager.
Som opvejning af det dystre, var sangvalget fra Højskolesangbogen til gengæld let og muntert, bl.a. Se, det summer af sol over engen og Kom maj du søde milde.
Små relevante historier fra Karstens eget univers gav aftenens tema perspektiv. Opfordringen lød som afslutning, at vi aldrig må glemme besættelsestiden.
”Vi skal fortælle vores børn, børnebørn og oldebørn, hvor vigtig frihed er”!

