Turen gik til dambruget, hvor der skulle indfanges ørreder til aftenens menu. 

Lejrpladsen skulle bygges op.

ØSTER HORNUM: Den 21.- 24. juli tog FDF Øster Hornum på sommerlejr med 19 børn og ledere . I år gik turen til Skovhuset ved Bælum. 

Man startede lejren ud med forældrene kom med børnene og en ret til frokostbordet. Derefter skulle lejrpladsen opbygges. Der skulle laves bord og bænkesæt af rafter, der skulle rejses telt og Lavvu. Der skulle også bygges et hønsehus, for man havde selv medbragt maden i levende form. 

Lejrens tema i år var ”nak og æd”. Hønsene skulle passes, som man skal, indtil de skulle blive til en omgang kylling i karry og i cola. Man fik også afprøvet og lave jordovn og bage brød deri, og da der først blev gravet ud til dette - fik børnene lyst til mere graveri og straks blev spande, reb og skovle taget i brug og der blev gravet.

Den ene dag skulle væbnere og seniorer cykle 50 km. Turen gik gennem Rebild til Thingbæk Kalkminer og retur igen. Mens de andre puslinge og tumlinge mødtes med dem derude med frokost og vand og gik derefter en tur i minen. Derefter gik turen til dambruget, hvor der skulle indfanges ørreder til aftenens menu. 

Der blev afholdt løb på lejren af flere omgange og til meget sjov og også skræk, da der også var en bombe, der skulle dearmeres- men heldigvis lykkedes det. Der blev også pludselig tid til et visit fra de varme lande, da Shakira kom forbi og ville danse Zumba.

Man starter den nye sæson op den 21. august - for alle nye og gamle FDF’ere, så kom endelig forbi og tag jeres forældre med.

 


e-max.it: your social media marketing partner