Af: Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

Karsten Hansen fortalte om Wøldikes Æblehave og viste, hvordan man beskærer æbletræer.

Kurset foregik også i konfirmandstuen.

Ø. HORNUM: Lørdag den 21. marts havde Midthimmerlands Havekreds og Øster Hornum menighedsråd udbudt et podekursus med Karsten Hansen, og ikke færre end 50 personer var mødt op for at få inspiration og gode råd.
Kurset startede i Wøldikes Æblehave bag kirken i Øster Hornum. Her fortalte Karsten Hansen historien om præsten og hans mange æbletræer. Herefter viste Karsten Hansen hvordan man beskærer både gamle og nye træer, så de giver det bedste udbytte år efter år.
Selve kurset var i konfirmandhuset og her blev der podet både blomme-, pære- og især mange æbletræer.
Karsten Hansen havde leveret både podestammer og kviste for et symbolsk beløb, men der var også nogle, der havde valgt at medbringe deres egne kviste fra gamle træer i haven og på den måde få mulighed for at få et nyt træ af samme sort.
I løbet af eftermiddagen var der ta’selv kaffebord anrettet af Midthimmerlands Havekreds.


e-max.it: your social media marketing partner