En flot og historisk sæson er netop slut i IK Frem Sønderup/Suldrup Badminton.

Formand for IK Frem Sønderup/Suldrup Badminton, Anders Nymand, og træner Simon Lyngsø har netop underskrevet kontrakten.

SULDRUP: Førsteholdet formåede at gå igennem sæson på suveræn vis, og sluttede oprykningsspillet af med at blive puljevindere, hvilket betyder at klubben for første gang i 37 år, er at finde i Jyllandsserien fra den kommende sæson. En præstation, der taler sit tydelige sprog, men som samtidig i høj grad skyldes klubbens nye træner, Simon Lyngsø.
Simon Lyngsø havde inden sæsonen ikke tidligere haft trænergeringer inden for badminton, men han må siges at have løftet opgaven på flotteste vis, og derfor er det naturligvis også med stolthed at klubben kan offentliggøre, at Simon Lyngsø også fra den kommende sæson er spillende træner i IK Frem Sønderup/Suldrup.
At tro, at man kan få en lige så flot sæson i 2014/15 med oprykning osv., er måske at tage munden for fuld, men klubben har en hel klar forventning om, at spille med i den bedste halvdel af Jyllandsserien i den kommende første sæson.
Én ting er i hvert fald sikkert – både klubben og Simon Lyngsø glæder sig rigtig meget til at prøve kræfterne af på et endnu højere niveau i den kommende sæson, som bliver yderst interessant. Derfor er der naturligvis også altid plads til nye spillere, da man i den kommende sæson har mindst tre  seniorhold.


e-max.it: your social media marketing partner