Tirsdag den 12. februar arrangerer Støvring Pensionistforening foredrag med Linh Dam fra Aalborg.

STØVRING: Linh Dam fortæller om forskellige livsbetingelser efter en flugt fyldt med risiko og frygt fra krigen i Vietnam i 1979 - og til at være ansat ved Skat Danmark.
Som 17-årig flygtede Linh Dam, sammen med sin familie, fra Vietnam, og kom efter en yderst farefuld sejlads i 17 dage på havet til en lille ø i Indonesien. Derefter gik turen til Danmark (Aalborg).
Linh Dam er i dag ansat ved Skat Danmark, og fortæller nu 33 år efter om de mange overvejelser der skulle til før, under og efter flugten, samt om det, at finde tryghed i Danmark. Og om det, at lære dansk - hvor svært det er, men også hvor nødvendigt det er for dagligdagen. Om det, at man som ungt menneske opfatter en flugt som nogle få dages besværligheder, og så er det nok overstået. Om 17 farefulde dage på havet - at sove på stranden om natten - at bo i primitive hytter i en periode og betale overpris for madvarer og lægebesøg.Om heldet og glæden ved at overleve flugten – samværet med familien efterfølgende. Opbygningen af en ny tilværelse i en verdensdel langt fra hjemlandet. Og om personlige værdier, der er ”overført fra livet i Vietnam” – og de danske værdier og traditioner familien har taget til sig. Alligevel gik det hele godt – men også om de problemer, man må leve med resten af livet – kulturforskelle og sproget.


e-max.it: your social media marketing partner