Duoen fra JBC Motorsport var flyvende ved rallysprintet i Kongensbro. Foto: Bilfoto.dk

Langfredag var det meste af den danske rallyelite samlet til årlige rallysprint i Kongensbro. Og traditionen tro var den nordjyske far og søn duo, John og Johnni B. Christensen at finde på startlisten.  Løbet blev kørt over 3 heat og i det første og andet, viste Sørup mandskabet, som før løbet var seedet nr. 46, gode takter ved at køre sig frem i den bedste halvdel, ud af de i alt 59 startende hold. - Det gik faktisk ret godt, men så i tredje og afgørende heat blev vi sænket af en anden kører, som kiksede et gearskift og skred ud på en meget smal del af banen. Dette bevirkede at vi faktisk holdt helt stille, og kostede ca. 10 sekunder. Og den slags er der bestemt ikke tid til i et rallysprint på kun knap 18 km, udtaler John B. Christensen. - Men nu må vi ryste skuffelsen af os, og se frem til næste løb, som er første afdeling af yokohama-mesterskabet, der køres 8. maj på et industriområde i Kolding.

 


e-max.it: your social media marketing partner