- Tirsdag, 19. marts 2013
Karina Christensen, som er i lære som butiksassistent hos noah, har i forbindelse med butikkens 11 års fødselsdag haft fagprøve.

Karina Christensen har bestået sin fagprøve hos noah. Fagprøven bestod i at lave et brag af en 11 års fødselsdagsfest med masser af spændende tiltag og tilbud.

Mange benyttede sig af de gode tilbud hos noah.
STØVRING: Karina har stået for alt vedrørende fødselsdagen i butikken, og skulle i første omgang beslutte, hvordan annonce og reklame skulle se ud. Herefter blev der hentet rigtig gode tilbud hjem fra børnetøjsmærket ”name it”, som er en del af firmaet Bestseller.
Et andet godt trækplaster til fødselsdagen var goodiebags til de første 50 kunder. Desuden var der spændende konkurrencer i forretningen med mulighed for at vinde cykel og et sæt tøj fra ”name it”. For også at trække unge og voksne til fødselsdagsfest, blev der givet minus 20% på alle jeans i butikken.
Fødselsdagen løb af stablen torsdag, fredag og lørdag den 7.-8.-9. marts, og alle dage var der masser af kunder hos noah.
Tilbuddene og konkurrencerne var en stor succes, og der var to børn, der hver vandt et sæt tøj fra ”name it” og én, der vandt en smart cykel at køre foråret i møde på.
Efterfølgende fortæller Karina Christensen, at det har været sjovt, spændende og meget lærerigt at stå for noahs fødselsdag. – Og fagprøven? Ja, den er naturligvis bestået!
Karina er færdiguddannet butiksassistent til september, men skal inden da lave den afsluttende opgave, som igen skal omhandle mærket ”name it”.

