- Onsdag, 23. oktober 2013

De fremmødte havde en fornøjelig aften.
STØVRING: Torsdag aften i efterårsferien havde Venstrefolk og andre interesserede fra hele Rebild kommune sat hinanden stævne hos Hydrema i Støvring.
Over 100 mødte frem; medlemmer, hjælpere og erhvervsfolk fra hele kommunen som fik peptalk fra borgmesterkandidat Gert Fischer, med opfordring til, at vi nu går ud og laver en pæn og sober valgkamp med åbenhed og ordentlighed.
Imens nød de fremmødte hinandens selskab med pølser, røget ørred, hjemmelavet sund naturdrik ved kandidat Peter Bak m.m. – alt til livlig musik fra Ronald Lund.
Herefter kunne man udfordre kandidaterne i indendørs golf – som symbol på at valgkampen for alvor er skudt i gang.

