Der er smil og latter, når der bydes velkommen til den første øveaften af direktør Conny Blicher

nSTØVRING: Teksterne er skrevet, rollehæfterne er delt ud, og de første øve aftner er veloverstået, så nu er hele holdet i gang med forberedelserne til dette års Stubhusrevy.
Det er altid med stor spænding og megen latter når man mødes til den første øve aften. Måske især for forfatterne som først dér får lejlighed til at se hvordan der kommer liv i teksterne når skuespillerne slår sig løs på scenen.
- I år er der kommet endnu en skuespiller med, og det er med stor glæde at vi kan byde Michael Præst velkommen på scenen, siger direktør Conny Blicher.
De øvrige skuespillere er ligesom sidste år Bente Frølund, Birgit Steen Pedersen, Heidi Hjørne, Tasja Juul, Thea Lindberg, Kenneth Hougaard, Leif Bach, Michael Feldbæk Jensen og Peder Hjørne.
- Vi har i år fået ny instruktør da Lone Villadsen har valgt at stoppe, så derfor har vi indledt et samarbejde med Lars Svendzen som vi alle glæder os til at arbejde sammen med, siger Conny Blicher.
Der bliver, som noget nyt i år, mulighed for at købe billetter til alle fire forestillinger, da der også er sat et begrænset antal billetter til salg til forestillingen torsdag den 10. marts, hvor der på forhånd er reserveret ca. 150 billetter. Den egentlige premiereforestilling er fredag den 11. marts. Lørdag er der festaften med spisning og dans til Diskotek Bonden. Der er allerede solgt mange billetter til lørdag, så hvis man vil sikre sig en billet skal man nok ikke vente for længe. Søndag den 13. marts er den sidste forestilling, og der kan man som sædvanlig købes revykage og -kaffe.


e-max.it: your social media marketing partner