Anni Nielsen blev den 16. august fejret af familie og kolleger i kommunen i anledning af sit 40 års jubilæum. Samtidig blev hun hædret med dronningens fortjenstmedalje.

Anni Nielsen har fået Dronningens Fortjenstmedalje fot 40 års ansættelse i Rebild Kommune. Foto: Rebild Kommune

STØVRING: Økonomichef Peter Jensen holdt tale ved en lille højtidelighed på rådhuset og sluttede af med at uddele dronningens fortjenstmedalje til Anni Nielsen.
Den 31. juli 1975 blev Anni Nielsen færdiguddannet som kontorassistent – med duelighed i faget kontorvirksomhed, og siden ansat som kommuneassistent i økonomiafdelingen. I sin hyldesttale fremhævede økonomichefen, at Anni er en meget afholdt kollega og medarbejder, som er omhyggelig og grundig med sit arbejde.
Anni Nielsen har arbejdet som regnskabsmedarbejder i Økonomi alle 40 år – bortset fra en kort afstikker til Teknisk Forvaltning i 1980’erne.


e-max.it: your social media marketing partner