Siden opstarten på salgskampagnen i januar har mere end en tredjedel af beboerne i de områder, hvor der køres salgskampagner, meldt sig til fibernettet.

Inger Nørgaard og Poul Astrup står klar til at rådgive om fiber i butikken i Grangårdscentret.

STØVRING: - Vi har mødt en overvældende stor interesse for at blive tilkoblet fibernettet, siger Inger Nørgaard, fiberkonsulent hos Bredbånd Nord. - Især den seneste måned har vi haft mange flere besøg i butikken og bestillinger på vores hjemmeside. Det viser klart og tydeligt, at folk for alvor har fået øjnene op for, hvad fiberbredbånd kan tilbyde.
Gravemaskinerne er allerede rykket ind i den sydlige del af Støvring, som kan se frem til at blive koblet på fibernettet inden for de næste par måneder. Derfor er det vigtigt at man skynder sig at bestille fiber, hvis man vil kobles på i den første runde.
- Vi tilbyder jo gratis gravning og installation i kampagneperioden, og det siger sig selv, at jo flere, der har bestilt, når vi starter gravningen, jo bedre kan vi planlægge gravearbejdet, så det skaber færrest mulige gener for beboerne i området, udtaler Inger Nørgaard.


e-max.it: your social media marketing partner