- Tirsdag, 2. juni 2015
Mange ryttere fra Arden Sports Rideklub var taget til stævne i pinsen, og det blev en særdeles succesfuld weekend for rytterne med flere mesterskabssejre.

Louise Møller Nielsen og Vognmandgårdens To Night red sig til en tredjeplads i distriktsmesterskabet i springning for kat. 2 ponyer.
Pinsen bød på indvielse af det nye store ridecenter i Løgstør, hvor der samtidig blev afviklet individuelle mesterskaber i springning. Her var Arden Sports Rideklubs junior-underviser, Amanda Tarp Jensen, suveræn idet hun vandt det individuelle mesterskab for U21-ryttere på den hjemmeavlede Dragonens Gibbernak. Hun var dog ikke den eneste rytter, der blandede sig i mesterskaberne, idet Louise Møller Nielsen og Vognmandgårdens To Night efter en dobbeltnulrunde sikrede sig en plads i omspringning. Her fik de desværre et nedslag og sluttede på en tredjeplads i mesterskabet. Udover denne placering red Louise og To Night sig også til en andenplads i LA2**-springning om lørdagen. Ida Ellesgaard og Gribvads Rosa modtog en roset for en nulrunde i LC springning om lørdagen.
Foruden stævnet i Løgstør var mange ASR-ryttere til D-stævne i St. Restrup, hvor der bl.a. blev afviklet holdmesterskaber. Lørdag startede Camilla Bak Jeppesen og Vognmandsgårdens Beverly ud med at vinde LC procentklasse for ponyer. Herefter vandt ASR-holdet suverænt holdkonkurrencen i LC dressur, hvor tre ASR-ryttere fik de højeste procenter i klassen. Holdet bestod af Kaya König Knudsen og Spirit, Kristin Antonson og Hign Five, Camilla Bak Jeppesen og Vognmandgårdens Beverly og Nete Spanggaard Petersen og Roza’s Paradera.
Søndag vandt ASR-rytterne endnu engang holdkonkurrencen, og her var Camilla Bak Jeppesen byttet ud med Louise Møller Nielsen og Vognmandgårdens To Night. Louise opnåede en højeste procent i holdkonkurrencen. Derudover vandt hun på To Night en LB procentklasse. På ponyen Beatrice vandt fik hun en roset for en nulrunde i LF springning.
Louise Kirshøj Kjær og Cirkeline red deres første LD-springning, hvor de red en flot nulrunde og modtog en roset. Kamma Rosenberg Sørensen og Højagergårds Diva red to nulrunder i LC og LB springning for ponyer og modtog en roset i begge klasser.
Mandag sluttede Alberte Frederiksen og Tinobello den succesrige weekend af med at ride sig til en andenplads i LC procentklassen i dressur.
Louise Møller Nielsen og Vognmandgårdens To Night havde en forrygende weekend i pinsen
Lørdag startede de til distriktsstævne i Løgstør og blev placeret som nr. to i LA** metode A.
Søndag vandt de sammen med ASR-pigerne holdkonkurrencen i LC3 - yderligere blev de individuelle vindere i klassen med 71 %. De vandt også LB procentklassen med 68 %.
Mandag var de afsted til distriktsmesterskaberne i Løgstør - en rigtig svær bane, hvor kun tre ekvipager formåede at ride to fejlfrie runder. Louise og To night red dobbelt nul og kom i omspringen. Her fik de desværre et nedslag og sluttede som nr. tre - men en meget glad og tilfreds rytter.

