Nogle af de deltagende Smut svømmere til weekendens stævne.

Søndag den 27. marts blev der afholdt første afdeling af Himmerlandsturneringen, og for Smut-svømmerne blev det en super dag i Støvring. Der var deltagelse af 29 svømmere, og alle svømmerne fik gode resultater med hjem. For nogle var der stor medaljehøst, og for alle var der tale om mange nye PR (personlige rekorder).
Trænerduoen Jonas Nellemann og Erik Pallesen satte sammen med Johan Lisberg og Klaus Christensen endnu engang en Himmerlandsrekord. Denne gang var det i disciplinen 4 gange 50 fly, hvor de fire engagerede svømmere slog rekorden i tiden 1.55.19. En anden præstation som skal fremhæves er holdkappen i 4 gange 50 rygcrawl i gruppen 13 år og yngre, hvor de fire svømmepiger Martha Moeslund, Line Bjerregaard, Isabella Pedersen og Rebecca Haahr Pallesen, vandt en flot guldmedalje.
Fra alle svømmere på holdet er der super opbakning til de andre svømmere, når de forsøger at opnå. Der bliver heppet og hoppet fra bassinkanten, og det er altid et festligt syn, at se alle de unge mennesker heppe på trænere og svømmekammerater.
Stævnet startede med opvarmning kl. 9.00 søndag morgen, og da klokken var blevet 17.30 inden stævnets afslutning, var det lidt svært at få styr på alle svømmerne. Med på billedet ses også holdets mascot ”Smuttie”, som er en fast deltager ved stævnerne. Imellem stævnerne er ”Smuttie” på skift hjemme hos svømmerne.
Smut kan også glæde sig over, at resultaterne til stævnet blev så gode, at Smut nu ligger på en førsteplads i turneringen, tæt fulgt af Hobro. Det bliver spændende at se hvordan turneringen videre forløber, Smut vil i hvert fald gøre hvad de kan for at klare sig godt.


e-max.it: your social media marketing partner