Sund Rebild, træning og trivsel tilbyder nu det 7. ”Lær at leve med kronisk sygdom”, som henvender sig til dem der har en kronisk sygdom, og måske har haft den i længere tid. Kurset er også for pårørende til kronikere.

Med en kronisk sygdom skal man ikke bare håndtere selve sygdommen, men også de konsekvenser, som sygdommen har for ens liv - arbejdsmæssigt, socialt og praktisk. Formålet med kurset er at give inspiration til, hvordan man kan tackle de problemer og udfordringer, som følger med en kronisk sygdom - sådan at man får mere ud af hverdagen.

Kurset forløber over seks gange á 21⁄2 times varighed og starter mandag den 18. januar og de efterfølgende fem mandage. Der følger bog og CD med. Der er informationsmøde mandag den 4. januar. 

- Første kursus blev gennemført i efteråret 2007, nu starter vi vores syvende kursustilbud. Der har deltaget borgere med forskellige diagnoser som parkinson, gigt, diabetes m.v. og alderssammensætningen har været fra midt i tyverne og opefter” fortæller koordinator for patientuddannelsen, sygeplejerske Hanne Bregendahl, som glæder sig til at byde et nyt hold velkommen.

- De tidligere deltagere har meldt positivt tilbage omkring udbytte af kurset og har efterfølgende skabt et netværk, som mødes efterfølgende.


e-max.it: your social media marketing partner