- Tirsdag, 20. august 2013

Søhulens jubilæum blev markeret med en cirkusforestilling.

Der blev budt på en kæmpe stor kagemand.
STØVRING: Søhulen - Karensmindeskolens Skolefritidsordning - kunne mandag den 12. august fejre 25 år jubilæum. Jubilæet blev fejret på behørig vis med en cirkusforestilling i Cirkus Mascot, og her fik 270 børn en fantastisk oplevelse med inddragelse af publikum, sjove klovne og dygtige artister.
Efter cirkusforestillingen blev børn og forældre modtaget i Søhulen af personalet udklædt i farvestrålende klovnedragter, og så var der kagemand, kaffe og saft til alle.
Hele august måned har børnene arbejdet med temaet ”Cirkus” for derigennem at kunne skabe den helt rigtige stemning på jubilæumsdagen, og det må man sige lykkedes til fulde, idet såvel børn, forældre og personale havde en fantastisk dag med masser af super gode oplevelser.

