Køen var lang, da Sys Bjerre skrev autografer.

Foto: Bertelsen Foto.

STØVRING: Det var de unges aften i Stubhuset fredag den 4. april, hvor Sys Bjerre var på besøg. ”De unges aften” dels i den forstand, at Sys Bjerre jo selv hører til blandt de unge. Hun landede i hvert fald selv på, at hun bliver 29 næste gang. Men dels også i den forstand, at der blandt publikum denne aften var mange særdeles unge piger i selskab med primært mødre. Der var ikke rigtigt nogle drenge i samme aldersgruppe, men Sys appellerer måske mest til piger…og mødre?
Om hun så – rent tekstmæssigt – overhovedet burde appellere til børn, kan diskuteres, når hun både synger om fx branderter, demens, om at få den i ”nr. 2” og om at blive brændt af, men det er formentlig Sys’ iørefaldende melodier og friske – og gode – sangstemme, vi alle bliver fanget af. Så kan man altid reflektere over teksternes indhold.
Hvad teksterne angår er Sys, uagtet tema og indhold, et unikum. Hun er noget af en ord-ekvilibrist og må, hvis alle teksterne er baseret på egne oplevelser og erfaringer, have haft – og stadig har – et farverigt liv. Sys er så én af dem, der formår at samle sine oplevelser og erfaringer i en synergi af iørefaldende musik og tekst. Og hvor er det dejligt at opleve en ung kunstner og sangskriver, der kan rime. Efter anmelderens smag er der nemlig alt for mange af de nye sangskrivere, der forfalder til, hvad man kan kalde ”vokallydsrim” – hvor fx ”dem” kan komme til at rime på ”igen” og hvor ”mig” kan rime på ”fejl”. Sys’ rim sidder lige ”i skabet” og vidner om stor indsigt, stor sprogforståelse og stort talent indenfor tekstskrivning.
Tidligt i koncerten undskyldte Sys for et par ting. Dels over at skabe forvirring ved, at hun havde Jacob og Jonas med til at akkompagnere sig og ikke, som nævnt på plakat og i program, Carsten og Thorbjørn. Og dels undskyldte hun på forhånd, hvis hun snakkede for meget, hvilket hun godt ved, hun har en tendens til på sådanne hyggelige og intime koncerter som fredagens i Stubhuset (i øvrigt Sys’ eneste koncert i foråret, da hun forbereder et nyt album).
I forhold til, at hun skulle komme til at tale for meget, blev det aftalt, at man – efter forslag fra publikum - bare kunne sige ”miauw”, hvis man mente, Sys snakkede for meget og i stedet skulle synge. Inden hun blev færdig med at tale om det, var der allerede blevet ”miauw’et” tre gange, hvilket blot fik Sys til at tale hurtigere. For i virkeligheden var hun ikke så god til at rette sig efter ”miauw’erne”, fordi hun havde noget, hun gerne ville fortælle. At hun ikke helt var i stand til at efterleve ”miauw’erne” undskyldte hun så også senere hen i koncerten.
Som voksent og modent publikum havde man formentlig intet imod Sys’ historier imellem numrene. Hun havde jo både lune og nogle gode pointer. Men denne opfattelse blev ikke helt delt med en repræsentant fra det ”yngre” publikum. Hun mente i hvert fald, at Sys snakkede mere, end hun sang. Sådan er vi heldigvis så forskellige, og uanset om man hørte til blandt det ”modne” eller det ”unge” publikum, havde man helt sikkert en god aften. Sys var oplagt og nærværende – også nærværende nok til at tage sig rigtig god tid til efter koncerten at skrive en lang række autografer og lade sig fotografere med diverse fans.
Det var faktisk en rigtig, rigtig god og hyggelig aften i selskab med Sys Bjerre i Stubhuset. Fra første sang var publikum med. Der blev sunget og klappet i takt, og man fornemmede, at Sys og følgesvende faktisk også hyggede sig. Undervejs var der endda tid til lidt ”spørgetime”, hvor der fx blev spurgt ind til Sys’ meget specielle sko og hendes fødselsdag. Vi blev også i løbet af koncerten indført i den såkaldt ”Pophåndbog”, der – iflg. Sys - blandt andet fordrer, at man spørger publikum: ”Har I det godt?”, hvortil der lød et afdæmpet men ægte ”jaaaa”. Og hvori der står, at kunstneren skal forlade scenen for at vente på hyldest, så man kan ekstranumre af….eller så folk kan nå at slippe væk. Hvilken herligt ironisk distance til fænomenet ”ekstranumre”, som ofte kan virke kunstigt og krukket. Det gjorde det ikke i Sys’ tilfælde, eftersom hun bekendtgjorde, at nu spillede de ét nummer, hvorefter de spillede et til, som så var det sidste, og så var det slut. Sådan blev det, og nummeret ”Veninder” afsluttede en helt igennem god, hyggelig, morsom, iørefaldende, nærværende, ukrukket og dejlig aften i selskab med Sys, Jacob og Jonas, som absolut råber på et gensyn. Så kan alle I, der havde valgt Sys fra, også få muligheden for at opleve hende sammen med... hvem hun nu måtte have med – Jonas, Jacob, Carsten eller Thorbjørn. Det skal nok blive godt, uanset hvem hun nu måtte medbringe.