- Tirsdag, 8. marts 2011
ØSTER HORNUM: Der er nu 1/2 år siden Genbrug i Øster Hornum åbnede. Og det er gået så godt at ingen er i tvivl om at det fortsætter.
Der er allerede sendt et pænt beløb til Kirken Korshær. Pengene går til de mest udsatte her i landet.
Der er mange frivillig der arbejder i butikken og som yder en stor indsats.
Når man åbner døren og kommer indenfor, opdager man snart, at der er noget særligt ved butikken.
Lokalerne er pæne og lyse. Her er ingen duft af genbrug og det ligner ikke en genbrugsbutik.
Møblerne er pæne og smagfuldt arrangeret, bøgerne i reolerne ser nye ud. Midt i lokalet står mange flotte pynteting, og alt er rent og pænt.
Der er et specielt rum hvor der findes mange forskellige slags glas og stel.
Der er også tænkt på børnene. Der er et rum indrettet til dem. Her findes legetøj, spil m.m. og der er tøj til de mindste.
En ting som man værdsætter højt i butikken er, at det skal være et sted hvor der er godt at være, både for de der arbejder der og de som kommer udefra.
Der står et bord med termokander og kopper i hjørnet af butikken. Der sidder næsten altid nogen, for der skal værer tid til at snakke og drikke kaffe.
Det sociale er nemlig en vigtig del i en genbrugsbutik, og måske har det ligeså stor betydning som at samle penge til Kirkens Korshær.
I Øster Hornum vil man gerne om genbrugsbutikken kunne være et sted hvor byens folk ville mødes og få en snak over en kop kaffe. Helt sikkert er det at alle er velkomne.
Sa annonce.

