Pensionistforeningerne i Støvring, Øster Hornum og Sønderup, Suldrup har været på en to-dags bustur til Fyn, hvor man først besøgte Valdemars Slot på Tåsinge. Her var en fantastisk julemarked - både udenfor og indenfor på slottet. Et marked, der bød på mange utraditionelle ting, som man normalt ikke finder på julemarkeder.

Efter besøget på Tåsinge, kørte bussen til Svendborg Hotel, hvor alle blev indkvateret. 

Efter aftenmaden - en stor julebuffet - kørte man til Svendborg Idrætscenter, hvor der var en skøn koncert med Paul Potts og Lene Siel. 

Efter en god nats søvn og et fint morgenbord, kørte bussen til TV2 på Kvægtorvet i Odense. Her fik deltagerne en rigtig fin og god rundvisning.

Sluttelig gik turen til Rosengårdscentret, som er et stort indkøbscenter. Her kunne alle gå rundt et par timer og handle inden hjemturen gik hjemad.

Alle var enige om, at det var en rigtig fin tur til det fynske.


e-max.it: your social media marketing partner