En fast tradition i Stubhuset er, at Die Herren én gang om året gæster stedet. I år skete det fredag den 3. oktober.

STØVRING: Har man tidligere været til en Die Herren-koncert ved man, at der er lagt op til fest. Koncerten fredag aften var ingen undtagelse, og publikum fik helt sikkert som forventet i det flot besøgte Stubhus, som Die Herren har opbygget et helt særligt forhold til – og omvendt.
Der blev dog heller slækket på eget ambitionsniveau fra Die Herrens side. Således lagde forsanger ”Mono” (Morten Marcher Jönsson) ud med at slå fast, at de havde en forventning om at give den bedste koncert nogensinde. Om det blev det, kan der ikke svares på, men der blev i hvert fald fra første strofe trådt godt på gaspedalen – og tre numre inde i koncerten, konstaterede Mono, at det allerede VAR den bedste koncert nogensinde.
En koncert med Die Herren er noget helt for sig selv, noget unikt. Den kan på ingen måde sammenlignes med en traditionel koncert med et siddende publikum. Nærmere som en indendørs festival-oplevelse. Die Herren ønsker jo at spille for et stående publikum, og det bruger Morten forsanger til at hive folk helt op til scenekanten for at få så megen nærkontakt som muligt. Som han sagde: Die Herren er ét af de få orkestre i verden, man gerne må røre ved, og han og orkesteret profiterer virkelig af det. Det giver bonus, det skaber kontakt, og det giver en nærhedsfornemmelse, så man som publikum virkelig føler, Die Herren faktisk ER kommet for at spille deres bedste koncert nogensinde og for at give publikum en fed oplevelse. Dette, med at hive publikum helt frem, har undertegnede ikke set praktiseret af andre bands, og er også med til at gøre Die Herren-koncerter til noget for sig selv, med til at gøre koncerten til en kæmpe fest.
En fest var det under alle omstændigheder – ikke mindst takket være Morten ”Mono”. Det kan godt være, han ikke lyder 100% som Bono, men har, på sin helt egen måde, lige så megen karisma og en fantastisk energi, som brænder igennem hos publikum. Bakket op af ”Topp” (Claes René Topp) på bas, ”Haeggen” (Esben Søgaard Nielsen) på guitar og ”Lord Nilsson” (Ulrik Steen Hyld Nilsson) på trommer, der alle er brillante musikere og som virkelig får det til at lyde som U2, leveres varen til UG. Fuld fart, højt humør og en stribe af de gode U2-klassikere, som vi kender så godt, inklusive  et par mindre kendte og et enkelt nummer ønsket online af en publikummer forud for aftenens koncert. De kan virkelig deres kram.
Godt 20 numre med fuld knald på blev vi præsenteret for, inden ”Mono” sendte os hjem med et ”på gensyn” (næste års koncert er allerede aftalt) og med en opfordring til at fortælle alle, der bare sad hjemme og så TV, hvad de gik glip af. Det hermed være gjort. På gensyn næste år til Die Herren og en ny Die Herren-god aften i Stubhuset.