- Onsdag, 12. marts 2014

Jens Jødal fortæller bibelhistorier i Øster Hornum.
Ø. HORNUM: Jens Jødal kommer med sit ”Kirketeater” og fortæller bibelhistorie med både rap og bugtalerdukken, David, når vinterens minikonfirmandhold i Øster Hornum holder afslutning med en festlig gudstjeneste i kirken den 16. marts.
Minikonfirmanderne er i disse uger i fuld gang med at forberede gudstjenesten og vil også deltage. De vil blandt andet synge om Guds skabelse af alt i hele verden og har bagt brød til altergangen.
Gudstjenesten er for alle, der trænger til en sjov og spændende gudstjeneste for børn og voksne her mellem fastelavn og påske.

